Hvordan kommer jeg ud af RKI?

RKI er et register for folk, der ikke har betalt sine regninger. RKI kan have store konsekvenser for din økonomiske rådighed. For eksempel kan det blive svært for dig at låne penge eller tegne et abonnement. Mange selskaber anser det som værende for risikabelt at indgå en handel med en person, der før har bevist, at vedkommende ikke kan betale sine regninger. Er du havnet i RKI, og vil du gerne ud hurtigst muligt? Så kan du få nogle gode råd til, hvordan du får din økonomi på ret kurs her på siden.

Hvordan bliver registreret i RKI?

Hvis du ikke har betalt en regning, er det ikke sikkert, at et firma bare må registrere dig. Du skal nemlig leve op til nogle krav, før du kan blive registreret. For at blive registreret i RKI’s database, skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have modtaget minimum 3 rykkere, hvor den sidste var med varsel om RKI og inkasso.
  • Du skal skylde virksomheden mere end 200 kroner.
  • Begge parter skal være enige om, at der er en gæld.
  • Hvis du har gæld til det offentlige, skal gælden være på mere end 7.500 kroner. Samtidig skal der gå mindst 4 uger fra varsling om RKI, til du må blive registreret.

Hvordan kommer jeg ud af RKI?

Er du havnet i RKI, og vil du gerne ud hurtigst muligt? Så handler det i høj grad om at få lagt en plan for din økonomi. Du skal have skabt et overblik over din gæld og dine kreditorer. Det kan være en god idé at få lavet et excel ark, hvor du samler alle dine kreditorer, samt hvor meget du skylder dem. Ydermere skal du have styr på dine vilkår for gælden. Drejer det sig for eksempel om et lån, skal du kende dine vilkår, så du har en fornemmelse af, hvor meget din gæld vokser.

Det kan være en god idé at kontakte dine kreditorer for at høre, om I kan få forhandlet din gæld ned, eller du kan få bedre vilkår. Både låneselskaber, mobilselskaber og lignende er meget interesseret i at få deres penge tilbage, så derfor er de ofte til at snakke med.

Er det en god idé at låne penge, selvom jeg er i RKI?

Hvis du har svært ved at overskue din gæld og skylder mange mindre beløb væk, kan det i nogle tilfælde give god mening at foretage et lån trods RKI. Denne lånetype kaldes også for samlelån. Fidusen ved lånet er, at du samler alt din gæld hos en kreditor, og får betalt alt din gæld ud med et lån. Dermed bliver det meget mere overskueligt at få betalt din gæld tilbage, fordi du ikke skal betale flere regninger hver eneste måned. Det kan også være, at du er heldig, at din gæld bliver billigere, fordi den bliver samlet hos en kreditor.